Velkommen Om Delta Rengøring Om rengøring Mere end rengøring Personale Ledige jobs Miljø Kontakt os Links

Om rengøring


Delta Rengøring leverer en lang række rengøringsløsninger til mange forskellige kundegrupper.

 

I dag leverer vi kontorrengøring, hovedrengøring, opskuring og polishbehandling af gulve, flytterengøring, rengøring efter håndværkere, renrumsrengøring, vinduespolering og  butiksrengøring til offentlige og private erhvervsvirksomheder.

 

Vi gør rent i skoler, børneinstitutioner, biblioteker, tandklinikker, kontor og administrationsvirksomheder, butikker, produktionsvirksomheder, slagterier og anden fødevareproduktion.   

 

Hver kunde har sine egne behov for rengøring. Vi gør vores yderste for at tilpasse vores leverance til disse.

 

Nogle kunder har brug for at rengøringsomfanget er beskrevet i mindste detalje. Andre vil gerne have at vi "bare" gør rent så der er rent og pænt.

 

 

 

 

Uanset hvordan man end beskriver rengøringen, vil vi altid arbejde efter devisen: "Vi gør rent der, hvor der er snavset og undlader at gøre rent der, hvor der i forvejen er rent".

 

Ikke alle lokaler bliver lige snavsede fra dag til dag, og med en fleksibel indsats skal vi nok komme rundt i alle kroge og hjørner.

 

Delta Rengøring benytter de nyeste og bedste rengøringsmetoder der til dato er udviklet.

 

Ved udviklingen af de nye metoder udvalgte man 4 forskellige parametre der skulle danne grundlag for de kommende forbedringer.

 

Kvalitet:

 

Ved brug af de gammelkendte metoder benytter man almindeligvis den samme klud til al inventarrengøring, og man benytter det samme mopgarn til at vaske alle gulvene med.

 

Det giver ikke nogen god rengøringskvalitet.

 

Med hånden på hjertet - så var det heller ikke altid man lige fik skiftet det snavsede vand i spanden ud med rent vand.

 

Ved at benytte de nye metoder, bruger man nu mange microfiberklude. Når en klud er brugt, lægges den til vask og en ny ren klud tages i brug. Måske 10 klude på et rengøringsområde pr. dag. Det fjerner snavset effektivt.

Når gulvet skal vaskes, kommer der kun rent rengøringsvand på gulvet og vandet fordeles med et rent mopgarn. Garnet udskiftes med et tørt og rent mopgarn, der benyttes til eftertørring. Snavset kommer væk.

 

Ergonomi:

 

Ved at benytte de nye metoder er forbruget af vand faldet markant. Fra f.eks. 70 liter til 10 liter vand pr. dag. Der skal ikke skiftes snavset vand.

 

De store tunge spande er udskiftet med mindre spande, der ikke vejer så meget. Microfiberkludene skal ikke vrides, og man skåner dermed håndledene.

 

Derudover benyttes teleskopskafter til gulvredskaber. Teleskopskafterne er udført i et materiale der gør dem behagelige at arbejde med. Det er ikke længere så nedslidende at gøre rent, når de nye metoder benyttes.

 

Miljø:

 

Miljøet skånes idet man som ovenfor nævnt, ikke længere benytter store mængder vand men har reduceret vandforbruget væsentligt.

 

Samtidig med at vandforbruget er reduceret kan man samtidig reducere forbruget af rengøringsmidler og miljøet skånes yderligere.

 

Økonomi:

 

Det er ikke blevet dyrere at gøre rent, og med en besparelse på vandforbrug og rengøringsmidler findes der en besparelse i produktionsomkostningerne og dermed i prisen til kunden.